Yoga i hvile: restorativ yoga for alle

Kom helt ned i dyb hvile i de støttede stillinger. Undervejs guides du i lette åndedrætsøvelser, og bløde klange vil ind imellem flyde i rummet – men såvel ydre som indre stilhed vil fylde mest.

Stillingerne tilpasses dig, så hvis du har særlige behov finder vi de bedste til dig.

Uanset om du oplever stress, bare har et almindeligt fortravlet liv, sover dårligt – eller skal på benene igen efter en krise, komme dig efter sygdom eller skader – kan restorativ yoga vise sig at blive en vigtig del af din vej.

Underviser:

Sussie Hayman Jensen har undervist i yoga i 20 år, og er grundigt uddannet i Dansk Yoga. Hun underviser selv yogalærere, og har specialiseret sig i restorativ yoga hos Judith Lasater, og uddanner undervisere i yogaformen i samarbejde med Sattva Yoga. Sussie bruger restorativ yoga som en del af enetimer, som skræddersyes specielt til den enkelte. I 2022 udkom bogen “Yoga i hvile – restorativ yoga for alle”. Du kan læse meget mere, finde videoer og købe bogen på: www.jensen-yoga.dk, og kig også forbi Jensen-yoga på Facebook, Instagram og YouTube.

Hver måned holder Sussie en restorativ workshop på Kirsebærkroen. Der vil ofte snige sig en bold eller to ind til lidt løsnende fascia-release , som går så fint hånd i hånd med den restorative praksis, ligesom glimt af yogafilosofi lyser op under timerne. 

Datoer, 2025: 
6/2, 6/3, 3/4, 1/5

Tid:
Torsdage kl. 15:00 – 17:30

Der er 10 pladser, og prisen er 400 kr. pr. gang.

Tilmelding: sussie@jensen-yoga.dk